Opdag grøn stær ved hjælp af en synsfeltscreening hos Hamm & Steenfeldt i Odense

En synsfeltscreening hjælper med at finde blinde pletter, som er opstået i dine øjne. Blinde pletter kan opstå, hvis nogle af sansecellerne i nethinden stopper med at fungere. Hjernen kan til en vis grad kompensere for manglende celler i nethinden, men hvis der er for mange celler, som stopper med at virke, kan det blive et problem. Manglende sanseceller skyldes nemlig ofte grøn stær, hvilket i længden kan lede til komplet blindhed. Opdages det i tide, kan det heldigvis behandles, hvilket betyder, at du kan stoppe udviklingen af sygdommen og bevare synet. Derfor er det vigtigt at få lavet en synsfeltscreening sommetider.

Få hjælp til din synsfeltscreening

Hvis du gerne vil være sikker på at dine øjne er i top, så kan du altid få hjælp til en synsfeltscreening hos Hamm & Steenfeldt. Vi har en fysisk butik i Odense, hvor du kan få rådgivning fra en af vores dygtige og erfarne optikere. De vejleder dig gerne, hvis du blot har nogle spørgsmål omkring processen men hjælper dig også igennem den, hvis det er, hvad du ønsker. Der er altså altid en god grund til at få dine øjne undersøgt, hvis du vil være på den sikre side og komme problemerne i forkøbet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Nyhedsbrev